Der skal spares 400 mio. kr. og det kan gå hårdt ud over især sundhedsvæsenet, hvor personalet på de almindelige afdelinger allerede løber stærkt, og hvor der ikke er megen tid til patienterne. Det er ikke spor sjovt at skulle spare på den måde, men arbejdet er i gang. Læs her talen af Thor Grønlykke, budgetordfører for socialdemokraterne i Regionsrådet i Region Hovedstaden i forbindelse med 1. behandlingen af budgettet.

Vi skal tage ansvar i en svær tid
Region Hovedstaden står over for et svært år. Et år med store muligheder, men også store udfordringer, som kræver en masse af os politikere og alle regionens medarbejdere. 

Socialdemokraterne mener, at regeringen har sat for få penge af til sundhedsvæsenet. Danske Regioners aftale med regeringen er præget af, at der er krisetid, og at de penge vi får, allerede er brugt mere end en gang. Vi mener, at sundhedsvæsenet tilhører kernen i velfærdsstaten, og den skal udvikles. Det koster, og vi mangler pengene til at give borgerne den behandling de burde have. 

Vi vil stræbe mod den bedste kvalitet i alle vores planer, fra Ældreplan til Hospitalsplan. Global excellence godt, og vi skal også være fremragende indenfor pleje og omsorg.  

Det lyder af meget, når vi skal bruge 742 mio. kr. mere i år end sidste år. Men realiteten er, at vi skal spare 400 mio. kr. og i forvejen har en massiv underfinansiering af især psykiatrien. Der er afsat en prioriteringspulje på 40 mio. kr. som ikke er brugt på forhånd, men billedet er et nedskæringsbudget. Der skal ikke herske tvivl om, at det er socialdemokraternes synspunkt, at regeringen har afsat for få penge til borgernes sundhed.

Samtidig er det dog også et budget, som kan være med til at tegne en tegning af en ny Region Hovedstaden. En tegning af en region i udvikling. Det er billedet, som Socialdemokraterne ønsker at tegne:

• En region med et erhvervsliv i vækst. Som henter sin styrke og arbejdskraft ved samarbejde i Øresund og som aktivt udvikler den infrastruktur der er skal til.
• En region som tager sig af alle patienters behov, samtidig med at vi sikrer uddannelse, forskning og kvalitet.
• En region som er åben over for borgerne.
• En region som betragter sine medarbejdere som den vigtigste ressource.

Det er en svær kombination, at ville udvikle mens der på nogle områder skal skæres ned: Vi skal tage ansvar. Dette er et budgetår, hvor vi skal lægge spor ud, som peger mod fremtiden på sundhedsområdet. Vores politik skal lægge op til bedst mulig kvalitet ved at leve op til de faglige anbefalinger. 

Faglige anbefalinger ændrer sig med tiden, og derfor må vi også være parate til at ændre vores politik. Ellers kan vi ikke sige til borgerne: Vi leverer den bedst mulige standard. Det kræver prioritering, det kræver at vi tør holde hinanden op på, at vi vil have mest mulig sundhed for pengene. Det kræver politisk vilje. Den vilje har vi.

På en række områder er der sket store forbedringer i det forløbne år. Vores ambulancer kommer med udrykning på 6 minutter, uden udrykning på 11 minutter og 49 sekunder. Det er et eksempel på, at vi trods en stram økonomi skaber konkrete forbedringer for borgerne og sikrer en høj kvalitet i vores sundhedsvæsen.

Der er mange af disse historier om forandring, hvor vi nu kan sige, at det var positivt. Vi skal tegne dette billede fra starten i stedet for at fokusere på alt det, vi er utilfredse med. For selvfølgelig er der problemer, når man laver om, men alternativet må vi aldrig forfalde til.

Udover den pulje på 40 mio. kr., som forvaltningen lægger op til at vi politikere skal diskutere, hvordan vi skal bruge, er der også alle de beløb, som forvaltningen allerede er prioriteret. Det er også penge, som vi skal prioritere, selv om der allerede er fremlagt forslag om, hvordan de skal bruges.

Med den økonomiske situation, vi står i, er det decideret uansvarligt ikke at sige: Alt kan diskuteres, alt skal overvejes, så længe vi husker de lange linjer.

Det gælder også for den diskussion, der er om hospitalsplanen. Vi skal altid være parate til at justere en plan, som er lagt, hvis stærke argumenter taler for det. Og når man vedtager en så stor plan, der rækker så mange år frem i tiden, vil der altid være behov for justeringer undervejs. Når det er sagt, er det dog også vigtigt at sige, at vi i udgangspunktet må respektere de aftaler, der er indgået.

Den socialdemokratiske gruppe har mange gode ønsker til budgettet:

Vi ønsker en bedre service for vores patienter.

• Vi vil ikke spare på forskning og uddannelse.
• Vi vil gerne gøre det bedre for miljøet.
• Enestuer skal der til i psykiatrien.
• Vi er imod store nedskæringer på indsatsen over for turister, som skaber mange arbejdspladser i regionen.
• Vi vil arbejde videre med et tættere samarbejde med kommunerne.
• Vi har en masse ønsker til den regionale udvikling og infrastruktur.
• Vi ønsker, at det skal være lettere at bruge kollektiv trafik – uden både at have bus, metro, S-tog og lokalbanernes køreplaner i lommen.
• Der skal endnu mere kvalitet i det, vi gør i sundhedsvæsenet, og kvalitet skal fylde noget, når vi planlægger organisation og økonomi.

Vi ved godt, at vi ikke kan få alle vores ønsker opfyldt. Vi skal være fælles om at påtage os ansvaret for et stramt budget, vi skal alle klippe en hæl og hakke en tå for at nå et resultat, som vi alle kan være tilfredse med.

Vi vil fra Socialdemokraternes side lægge op til det bredest mulige samarbejde. Alle, som vil påtage sig et ansvar, som vil prioritere med blik for de lange linjer, bør være med i en politisk aftale for budget 2011.