Socialdemokraterne i København

 

København får Frank som overborgmester!

København får Frank Jensen som overborgmester

Så er vores vigtigste mål i kommunalvalgkampen nået! Efter forhandlinger det meste af natten til onsdag og efterfølgende onsdag eftermiddag er der nu landet en konstitueringsaftale, som sikrer Frank Jensen som ny socialdemokratisk overborgmester. Socialdemokraterne har også fået en yderligere borgmesterpost, som endnu ikke er afklaret.

Det er en rigtig god aftale, som med SF, Enhedslisten og Konservative rækker hen over midten, og skaber grundlag for et bredt samarbejde. Vi kan også glæde os over et godt forhandlingsforløb, som er foregået i en rigtig god tone.

Så der er grund til begejstring, for nu har vi overborgmesterposten og et rigtig godt grundlag for fire gode år, hvor vi skal skabe masser af resultater for Københavnerne.

Nu venter vi blot på, at de borgerlige vil fortælle, hvilken borgmesterpost de i henhold til deres tredjevalg vil besætte, så vi kan få afgjort den sidste socialdemokratiske borgmesterpost. Som I ved, er der delegeretmøde i morgen kl. 19.00 i Kulturhuset på Islands Brygge, hvor vi skal vælge maksimalt fire borgmesterkandidater, der i ikke-prioriteret rækkefølge indgår i de videre forhandlinger. I sidste ende er det den nye BR-gruppe og SIK´s bestyrelse, der afgør borgmestervalget og de øvrige konstitueringer.

Jeg har vedlagt konstitueringsaftalen her.

Tak for en god valgkamp til alle

Venlig hilsen
Jan Salling

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om formateringsmuligheder