Vi har alle et ansvar for byen
For Socialdemokraterne er ret og pligt to sider af samme sag. Vi har alle ret til at opleve fællesskab og solidaritet. Vi har alle ret til at opleve København som en ren, grøn og tryg by at bo i. Og vi har alle pligt til at bidrage til, at den bliver det.
Derfor vil Socialdemokraterne arbejde for:
- Flere skraldespande og bøder for at smide affald på gaden
- Flere ansatte til at holde gaderne rene
- At hver skole får ansvar for at holde en plads ren
- En plan for at gøre almene boliger og kommunale bygninger mere klimavenlige
- En betalingsring rundt om byen
- Flere cykelstier og parkeringspladser til cykler
- Cykler gratis med S-tog og metro
- Forbud mod lastbiler i indre by
- Effektive partikelfiltre på alle busser, lastbiler og varevogne
- Lokale tryghedsplaner, f.eks. med mere gadebelysning
- Flere klubtilbud, længere åbningstider og mere indflydelse til de unge brugere
- 200 kommunale fritidsjob til unge
- Mere tvang - og støtte - til de unge, der skaber mest uro
- Kurser for forældre og hjemmebesøg hos alle de børn og unge, der vækker bekymring




