Socialdemokraterne i København

 

En solidarisk by

Solidaritet er Socialdemokraternes fundament. Og for os betyder det, at ingen overlades til sig selv. Vi tager ansvar for alle – og især for dem, der har brug for hjælp. Flere års borgerligt styre har øget uligheden mellem dem, der er inviteret med til festen, og dem der ikke er. Det kan vi ikke ændre med et snuptag. Men vi kan forsøge at afbøde de værste følgevirkninger, og vi vil konstant have fokus på de udsatte grupper, der bor i vores by.

Derfor vil Socialdemokraterne arbejde for:

  • At alle børn får et års gratis medlemskab af en sportsklub, når de fylder 10 år
  • Billigere skolemad til børn af enlige og kontanthjælpsmodtagere
  • Stop for prisstigning på mad til pensionister
  • Hjælp til tandlægeregningen for pensionister og studerende, enlige forsørgere og kontanthjælpsmodtagere
  • Gratis gældsrådgivning til borgere, der er kommet i økonomisk klemme
  • Fixerum for narkomaner
  • Kriminalisering af prostitueredes kunder og tilbud om hjælp til de prostituerede
  • At der bygges 1000 ”skæve” boliger – f.eks. bofællesskaber
  • At nemmere adgang for handicappede bliver en del af alle kommunale planer
  • Flere væresteder for psykisk syge
  • Renoveringsplan for forældede bosteder for handicappede og psykisk syge
  • Mere hjælp og uddannelse til bostedernes personale
  • At alle faggrupper, der har kontakt med børn, uddannes til at opdage sociale problemer
  • At socialrådgivere bliver tilknyttet daginstitutionerne
  • Mere rådgivning til udsatte børn