Det er næppe gået nogens næse forbi, at Socialdemokraterne netop har reorganiseret sin ledelse. Selv har jeg med stor glæde takket ja til posten som næstformand for partiet. Det har jeg først og fremmest gjort, fordi jeg tror på, at det vil være godt for københavnerne, at deres overborgmester sidder med der, hvor der træffes vigtige beslutninger. Og jeg har også gjort det, fordi jeg gerne vil bidrage både med mine egne erfaringer, men ikke mindst også med alle de gode erfaringer vi har i København.

Højrefløjen på rådhuset er i gang med spinnummeret ”løftebrud”, nu med devisen ”søskendegaranti”. Socialdemokraterne gik IKKE til valg på at give søskendegaranti. Vi gik til valg på en pasningsgaranti inden for 4 km fra hjemmet. Det mål når vi til næste år. Siden 2010 har vi afsat næsten en milliard kroner til nye daginstitutionspladser. Det betyder, at vi frem til 2014 etablerer 6500 nye pladser, de er 3000 allerede taget i brug.

I slutningen af april blev vi i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget enige om beskæftigelsesindsatsen for 2013.  I denne uge er vi blevet enige om inklusionsindsatsen for de kommende år. Begge aftaler er ønskelister til det kommende budget – og et klart pejlemærke for, hvad vi Socialdemokrater gerne vil med vores by!

Der er kommet et pludseligt fokus på kvalitet i de danske daginstitutioner. Det er i den grad velkomment. Debatten fik et hestespark frem efter et oplæg fra DPU-forsker Ole Henrik Hansen på Nørrebro. Han kunne med resultaterne fra sit ph.D-projekt dokumentere, at der mangler nærvær og målrettet pædagogik, og pædagogerne er for ofte syge. Dette kan relateres til manglede arbejdslyst og dermed dårligt arbejdsmiljø, men bestemt også infektionssmitte i institutionerne.

1. maj i år er helt særlig. Hvorfor? Fordi vi har regeringsmagten for første gang i mange år. Vi har endelig muligheden for skabe det samfund, som vi gerne vil have det. Med 1. maj i hjertet skal vi huske, at selv om det ikke er lutter lagkage på den politiske scene, så gav danskerne os deres mandat og tillid i september 2011. Vi skal beholde arbejdstøjet på og fortsætte med  vores politiske arbejde for at vise danskerne, at de kan have tillid til os.

Frivilligt arbejde får mere og mere opmærksomhed, ikke kun i form af spejderledere eller fodboldtrænere, men i snart sagt alle grene af samfundet. Men mange nærer stor bekymring for, om frivillige kan komme til at skulle erstatte den professionelle kerneydelse, som kommunen skal levere overfor børn, ældre, syge m.v. Svaret er nej. Nej, fordi frivillighed aldrig må eller kan erstatte den kerneydelse, som vi som politikere skal sikre vores borgere. F.eks. overfor de ældre på plejehjemmene eller børnene i børnehaverne.

Af Frank Jensen, Overborgmester (S), og Anne Vang, Børne- og Ungdomsborgmester (S), København

Vi har de seneste dage været under heftig beskydning i en række artikler om børnepasning i Berlingske. Vi er blevet skudt i skoene, at vi ikke gør nok for at bygge de nødvendige daginstitutioner, at København ikke overholder pasningsgarantien, og at vi skulle være gået til valg på at garantere søskendegaranti.

Selv om man som ældre får leveret mad eller spiser på et af kommunens 16 spisesteder, og er glad for det - så er jeg sikker på, at det en gang i mellem vil være rart at kunne få noget thailandsk take away fra eller besøge ynglingsrestauranten henne om hjørnet. Samtidig med at kommunen stadig giver tilskud til betalingen. Nøjagtig samme frihed som vi andre har til indimellem at vælge noget andet.

De fleste børnefamilier kender til problemer med host, hark og snot igen og igen. Hvis man har mere end ét barn, kan man måske endda nikke genkendende til, at man på skift i familien er forkølede eller har ondt i halsen. Det giver sygedage for store som små. Mange sygedage. Fravær fra dag- og fritidstilbud og skole betyder manglende sprog- og social udvikling, tab af undervisning og tilknytning mellem børn og personale.