Magten tilbage til København

Skrevet: 3. november 2009 - 16:48
De økonomiske vismænd råber vagt i gevær over de hastigt stigende udgifter til sundhedsvæsnet. Livsstilssygdomme æder efterhånden hovedparten af budgettet, og de vil i fremtiden blot blive større. Vismændene henviser til brugerbetaling på flere sundhedsydelser eller højere skatter og ophævelse af fradrag på sundhedsforsikringer.
Det er blot få måneder siden, at regeringens forebyggelseskommision fremlagde et utal af realistiske anbefalinger, herunder en markant stigning i afgifter på tobak og usunde fødevarer. Rapportens resultater blev nonchalant fejet af bordet, selv om eksperterne gjorde det klart, at adfærdsændringer hos danskerne, faciliteret af økonomisk straf og belønning, er uundgåelig, hvis sygdomskurven skal knækkes og der skal generes livskvalitet af vores velfærd i stedet for sygdom.
Nu sidder regeringen igen på hænderne og vil hverken pille ved fradrag eller hæve skatten. Dette kan kun føre til besparelser på sigt – for dem der ikke har en sundhedsforsikring vel og mærke! De kommer foran i køen, og får pengene refunderet på selvangivelsen bagefter.
I Danmark er der klar ulighed i sundhed, og den har kun været stigende under den siddende regering. Det er i sig selv ikke nogen overraskelse. Ulighed i sundhed betyder, at hovedparten af sygdom og dårligt helbred er koncentreret i den ringest stillede del af befolkningen. I København er den gennemsnitlige levetid så lav, at vi kan sammenligne os med de tidligere østlande. Sverige og Norge har givet os baghjul for længst, og det vil tage os årtier at indhente dem, og kun hvis vi griber hårdt ind nu.
Ulighed i sundhed er en konsekvens i et samfund, hvor sundhed ikke fremmes hos alle. Hvor der ikke konsekvent gribes ind i de samfundsstrukturer, der folk syge eller gør livet surt, uanset om det er rygning, alkoholisme, nedslidende arbejde, manglende motion, stress eller for lidt uddannelse. Ulighed starter i ved undfangelsen og det samme liv slutter 5-10 år for tidligt efter mange år med sygdom.
Ulighed i sundhed er resultatet af social ulighed. Social ulighed kan vi ændre på, hvis vi vil og tør. Regeringen er handlingslammet og har en ubegribelig berøringsangst overfor sine vælgere.
Folk må ”tage sig sammen” og blive længe på arbejdsmarkedet og der bestilles resultatløse sundhedskampagner i spandevis. Reel forebyggelse eller sundhedsfremme kan vi ikke få dem til, og desværre heller ikke betale prisen, når regningen for deres undladelser kommer. Det er fuldstændig uacceptabelt overfor de mennesker, der først er blevet syge.
Det er folks hverdag, der afgør om de er sunde eller ej. Hverdagen er groft sagt kommunernes ansvar. Kommunerne ved, hvor skoen trykker. Giv os mulighederne for at ændre de samfundsstrukturer, der gør folk syge og fremme dem, som holder folk sunde.
I Københavns Kommune vil vi have lov til at indføre trængselsafgifter og seriøse miljøzoner, bruge millioner på cykelstier og bedre kollektiv transport, bygge flere idrætsanlæg og blande sprogligt svage børn med de stærke, så de får en bedre uddannelse. Uden retten til dette, kan vi ikke bekæmpe den sociale ulighed i sundhed og regeringens løfter bliver til løftebrud.
Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne
Sofie K. Led
www.sofieled.dk





Indsend kommentar