Har du besøgt en lukket afdeling, sundhedsminister?
Skrevet: 16. oktober 2009 - 10:32
bragt i Politiken d. 3. oktober Debat s. 3
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har tydeligvis ikke selv sat sine ben på en afdeling med bæltefikserede psykiatriske patienter, når han kan argumentere for, at vi i stedet skal sende stærkt psykotiske patienter i gummiceller.
Ministeren antyder i et interview med Politiken.dk den 1. oktober, at bæltefiksering er en grusom straf, der giver fysiske skader. Han påstår, at folk ligger bag lukkede døre - alene. Det er ganske enkelt ikke korrekt.
I løbet af min uddannelse som medicinstuderende har jeg arbejdet som vagt på lukkede psykiatriske afdelinger, hvor min opgave flere gange har været at våge over patienter, der var lagt i bælte. I Danmark er loven nemlig klar. Ingen i bæltefiksering må være alene.
Desuden skal personalet føre en journal hver 3. time, hvor det skal noteres, om patienten er vågen, sover, har det godt, har været på toilettet, har røget og så videre. Formålet er, at det skal være muligt at gå tilbage og se, om patienten har været udsat for mangler under sin fiksering, og at der skal være dokumentation til en eventuel klagesag.
Derudover bliver patienten tilset af en psykiater mindst hver 6. time, som hver gang revurderer beslutningen om at fiksere patienten med bælte. Den konstante bevågenhed er grunden til, at det er ekstremt sjældent, at patienter får fysiske skader af at være fikseret, sådan som ministeren påstår.
I interviewet fortæller ministeren også om patienter, der er bundet på arme og fødder. Jeg har endnu hverken oplevet det eller hørt fra andre vagter, at de har oplevet patienter i bælte, der blev bundet på hænder og fødder. Enkelte gange har jeg siddet vagt hos patienter, der ud over bæltet også fik en fodrem. Årsagen har været at patienten har været for tynde til bæltet, og derfor var smuttet ud af det, før det var hensigtsmæssigt. I disse tilfælde har patienten kunne få flytte fodremmen fra den ene fod til den anden ved et hvert tegn på ubehag ved fodremmen.
Selv om fiksering med bælte er den sidste udvej, så er det trods alt bedre end at isolere folk i gummiceller. Når patienten er bæltefikseret, er det er muligt for sundhedspersonalet at komme til at tale med patienten og dermed foretage en behandling.
I stedet for at lave vilde og uovervejede forslag om indførsel af gummiceller og forbud mod brug af bæltet, skulle ministeren hellere bruge sin tid på at sørge for enestuer til alle i psykiatrien. Hvis ikke patienterne skulle ligge på tre- og firemandsstuer med hinanden, mens de var psykotiske, kunne det være, at vi fik brug for bæltet lidt sjældnere.
Facebook
Twitter
LinkedIn
Indsend kommentar