Børns venskaber på tværs af sociale skel og etnicitet skaber solidaritet og sammenhængskraft i vores samfund. Så vi skal styrke folkeskolen for at styrke samfundet.
Vi skal investere massivt i de fysiske forhold i vores lokale skoler. Når vi i samfundet har et mål om uddannelse i verdensklasse, så må vi også have fysiske rammer i verdensklasse. Rammerne skal modsvare de moderne undervisningsmetoder. Er de fysiske rammer i orden, skaber det overskud hos både eleverne og lærerne, og elever i rammer som skaber glæde og trivsel giver et bedre grundlag for at lære. Kort sagt skal vi have respekt for eleverne og derved tilbyde dem rammer, hvor de kan trives. Det er manglende respekt for eleverne, når de fx har så ringe toiletfaciliteter, at de hellere vil holde sig en hel dag end gå på toilettet, når naturen kalder.

Folkeskolens rolle er ikke kun at give vores børn, de nye generationer, en uddannelse. Folkeskolen er også en vigtig medspiller i integrationen af alle borgere i København, for i folkeskolen mødes børn på tværs af kulturer, og her kommer de til at opleve fællesskabet, som også det øvrige samfund bygger på. Det fællesskab gives gennem børnene videre til forældrene, og derigennem øges integrationen i København.

Så folkeskolen fremmer integration og gør det muligt at bryde den sociale arv. Derfor skal lokalpolitikerne i København være meget mere aktive i forhold til at sikre, at borgerne vælger folkeskoler til deres børn frem for privatskoler. Der skal tilføres massive økonomiske midler til at renovere og forbedre de fysiske rammer. Vi skal sikre bedre arbejdsforhold for folkeskolelærerne, og der skal ske en afbureaukratisering, så lærerne kan gøre det, de er bedst til: undervise. Vi skal også se på det frie skolevalg, for det har vist sig ikke at fungere i København.

Lærerne skal sikres ordentlige arbejdsvilkår. Der skal være mulighed for hjælpelærere, hvis der i klasserne er problemelever, sådan at der er ekstra støtte til den/de elever, som har behov for det; det giver størst mulighed for læring for alle. Vi må nemlig være bevidste om, at rummelighed i sig selv ikke nødvendigvis er en kvalitet. I det hele taget skal vi have større respekt for lærerne, deres faglighed og arbejdsindsats. Vi skal i det hele taget støtte meget mere op omkring lærere og andre offentlige ansatte. De er helt undværlige i vores samfund.

Jeg vil arbejde for en anden model, som kan sikre en mere optimal fordeling af eleverne på skolerne i Valby og København, nu hvor Københavnermodellen ikke har slået til. Vi skal sikre, at skolernes etniske profil afspejler det generelle etniske billede i samfundet. Vi bliver nødt til se på det frie skolevalg og vurdere, om det er optimalt i en storby som København! I den forbindelse må vi også se på privatskolernes rolle. Privatskolerne er kommet for at blive, men vi må sikre os, at de indgår på fornuftig vis i fordelingen af eleverne i København, sådan at elevsammensætningen afspejler det omkringliggende samfund. I den forbindelse kan man forestille sig forskellige modeller, som kan sikre at privatskolerne tager en større del af de tosprogede elever.

Det er vigtigt at huske på, at folkeskolen er alt for vigtigt til at lave lappeløsninger på kort sigt. Vi skal tænke langsigtet og investere de penge, det kræver, for at få en skole i verdensklasse. Hvis vi ikke gør det, er det et tab for fremtidens samfund.