Socialdemokraterne i København

 

Urimelige fyringer i vente!

Som nyvalgt regionsrådsmedlem er det frustrerende at opleve hvordan der skal fyres i bundter på de offentlige hospitaler. Det får vi da ikke et hospitalsvæsen i verdensklasse af!

Under valgkampen talte jeg med utrolig mange mennesker på Nørrebro og i Nordvest om hvordan fremtidens hospitalsvæsen skal se ud. Langt flertallet vil som jeg et stærkt og godt offentligt tilbud, og derfor er det også frygteligt frustrerende som nyvalgt regionsrådsmedlem at opleve hvordan det offentlige hospitalsvæsen er nødt til at fyre dygtige medarbejdere for at holde budgettet. Nogle steder som Herlev og Hvidovre skal der fyres i bundter, mens det lokalt på Bispebjerg nok ender med et mere begrænset antal fyringer, men dog fyringer.

Statsministeren har som et forkælet barn kastet skylden på os Regionsrådspolitikere, men faktisk er årsagen jo den simple, at der ikke har været sat penge nok af til det offentlige. Det har nemlig vist sig, at den produktionsvækst man planlagde til 3,5 % endte med at blive hele 5 %. Altså endnu flere operationer til gavn for os alle. Der er blevet knoklet, der er blevet lavet mere end forventet og aftalt, og det udløser naturligvis en regning. Desværre kan regionerne ikke betale, og regeringen vil ikke, selvom beløbet ikke er større end den overbetaling af privathospitalerne, som regeringen og Dansk Folkeparti har presset igennem.

Jeg synes det er tarveligt, og såfremt regeringen mente noget med, at det skal kunne betale sig at arbejde, så burde man rask væk skrive en check ud og takke for veludført arbejde i stedet for at presse regionerne og hospitalerne til at fyre folk. Desværre virker det ikke som om regeringen og Dansk Folkeparti vil prioritere sundheden, og de kommende budgetter ser også vanskelige ud. Lyspunktet findes dog i, at vælgerne til Regionsrådsvalget i november med stort flertal fravalgte den borgerlige kurs, og det samme kunne jo ske til næste folketingsvalg. Et nyt flertal på Christiansborg må så rette op og skabe mulighed for et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse.

Bragt i Lokalavisen Nørrebro & Nordvest 3. februar

Lars Gaardhøj

Kandidatens foto Lars Gaardhøj
Oplysninger
Telefon: 
28922598
Tillidshverv
Kreds: 
Nørrebro
Poster: 
Kandidat til Folketinget
Poster: 
Medlem af Region Hovedstaden
Stemmetal: 
1699

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • p, br, a, em, strong, cite, code, ul, ol, li, dl, dt, dd, img, q, blockquote, quote, object, param, embed, table, tr, td, hr, tbody, strike, u, span, h1, h2, h3, h4, h5, h6, object, param, sub, sup, strike

Yderligere information om formateringsmuligheder

Billed-CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.