650 syge venter på et organ – vi må tænke nyt omkring donation
af Lars Gaardhøj
Skrevet: 17. november 2009 - 7:34
Skrevet: 17. november 2009 - 7:34
For 4 år siden døde min far pludseligt af en blodprop i hjernen. Han var 61 år, havde et hårdt fysisk arbejde og havde fået en ”advarsel” i kraft af en mindre blodprop, der passerede. Min far tog advarslen alvorligt, og forsøgte at leve sundere og arbejde mindre. Desværre nåede disse livsstilsændringer ikke at få effekt, og min far døde alt for tidligt, og uden at vi efterladte var forberedte, eller var klar til den drastiske ændring i vores liv.
Min far havde ikke taget stilling til, om han ville donere sine organer. Det betyder helt konkret, at når lægerne har erklæret personen hjernedød, så må personalet spørge familien, om man vil donere organer. Vil man det, så skal den afdøde, som nu mekanisk holdes i live af respiratoren, køres på operationsstuen. Tiden iler. Det er en meget tung og vanskelig beslutning at træffe henover dødslejet, mens respiratoren hvæser i baggrunden. Vi efterladte blev enige om at fars organer skulle doneres. Jeg tror, han ville have bakket op om beslutningen. Han var altid den, der ville hjælpe andre, men det havde nu altså været bedre, hvis han selv havde taget stilling til det store spørgsmål.
Min far er nu langt fra den eneste, der ikke når at tage stilling, mens tid er. Blot omkring 10 % af befolkningen er registreret som organdonorer. Derfor mangler der organer til alvorligt syge. Omkring 650 danskere er på venteliste til et ”nyt” og livgivende organ – og nogle af dem dør, mens de venter. Der er altså god grund til at gøre noget. Konkret kunne jeg forestille mig, at stillingtagen blev gjort obligatorisk. Det kunne f.eks. gøres sådan, at alle automatisk tilmeldes donorregistret, når man fylder 18 år, og vil man ikke være donor, kan man så selv melde fra. Nogle vil måske sige det er for drastisk, men jeg synes, vi bør gøre noget. For hver eneste dag er der danskere, der lider i håbet om at få en chance til. Min fars død gav en, eller måske ligefrem flere, en ny chance. Det synes jeg hellere skulle være reglen end undtagelsen, og det ville obligatorisk donorregistrering sikre.
Bragt i Politiken 16.november
Lars Gaardhøj
Kandidat til Regionsrådet i Hovedstaden (A)
Facebook
Twitter
LinkedIn
Indsend kommentar