”Sidder det fast, eller får jeg det i hovedet lige om lidt?”

Skrevet: 21. oktober 2009 - 18:15
”Sidder det fast, eller får jeg det i hovedet lige om lidt?”, sådan lød min kampagnekammerats måske en smule frygtsomme spørgsmål, da vi for et par dage siden besøgte Grønjordskollegiet. Vi var ude for at tale med de unge beboere på kollegiet om deres ønsker til København, og jeg blev hurtigt opmærksom på et ret presserende problem. Min kammerat Mads henviste med sit spørgsmål til loftet, som vitterligt var ved at styrte ned foran en af beboernes hoveddør. Kan det virkelig passe? Personligt vil jeg meget nødigt leve med en evig frygt for, at loftet falder ned i hovedet på mig hver gang jeg skal ud og handle eller på studiet. De studerende i København har fortjent at leve uden fugtskader, lofter der ramler sammen og vægge der går i opløsning. Derfor skal vi have renoveret byens slidte kollegier.





Indsend kommentar