Socialdemokraterne i København

 

Da vagabonden var en glad lille dreng

Vi kender ham fra bænken, hvor han sidder med sin brandert. Mange går over på den anden side af gaden for at undgå ”stanken” af hjemløshed. Han er også truende i sin adfærd.

Engang var han en køn lille dreng med glade forventninger. Men forventningerne blev skuffede, igen og igen. Mor drak. Og far forsvandt ud af hans liv.Den lille dreng måtte lære at blive stor i en fart, for han måtte tage ansvar for alt det, hans mor ikke kunne finde ud af. Han var frygtelig alene om det, for det, der foregik derhjemme, var skamfuldt. Og ingen greb ind. En skønne dag valgte han den eneste udvej, han kendte: At tømme en flaske.

Praktisk taget alle udsatte mennesker er vokset op i familier, der ikke har fungeret normalt, og som ikke har givet dem den omsorg, tryghed og støtte, som alle børn bør få. Kan vi hjælpe børnene, har vi taget et stort skridt til at forhindre, at flere ulykke¬lige skæbner kommer til at stå og råbe på et gadehjørne eller snige sig langs hus¬muren i deres skam og brandert.

Vi har to muligheder for at hjælpe. Den ene er at blive bedre til at opdage, at børn vantrives på grund af omsorgssvigt. Det er svært, for børnene skjuler det. Men det kan lade sig gøre, når sundheds¬ple¬jersker og pædagoger i daginstitutioner og læ¬rer¬ne i skolen bliver trænet i, hvad de skal holde øje med, og melder til kom¬mu¬nen, at noget er galt. Den anden mulighed er at få børnene og de unge i terapi og hjælpe dem til at få selvtillid og selvværd.

Socialdemokraterne i København prøver at hjælpe børnene og har derfor vi givet en budgetforøgelse på 800.000 kr. til organisationen TUBA, Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkohol-misbrugere. TUBA har hvert år flere hundrede børn og unge i terapi. Med den øgede bevilling kan TUBA i 2011 behandle ca. 440 børn af alkoholafhængige og derved hindre, at 440 børn og unge følger i deres forældres fodspor.
 

Henrik Appel Esbensen

Kandidatens foto Henrik Appel Esbensen
Oplysninger
Tillidshverv
Kreds: 
Indre By
Poster: 
Medlem af Borgerrepræsentationen
Stemmetal: 
298

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om formateringsmuligheder