Socialdemokraterne i København

 

Lad kommunen aflaste politiet med små-forseelser

Emner:


I bandekrigen skal politiet bruge alle frie ressourcer på den hårde og banderelaterede kriminalitet. Kommunerne skal have mulighed for at aflaste politiet på mindre forseelser i Politivedtægten som fx fjernelse af ulovligt affald, og så kan politiet bruge kræfterne der, hvor de gør mest gavn. Generelt skal vi opbygge et tættere samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Politi.Vi kan ikke leve med bandekrigen i København, og her og nu er der brug for en koncentreret politiindsats. Derfor kan det ikke nytte noget, hvis Politiet samtidig skal bruge kræfter på ulovligt parkerede cykler, eller andre små forseelser. Det er vigtige opgaver, som skal løses. Men det ville da være bedre, hvis Kommunen fik mulighed for at aflaste politiet med dens slags, og så kan Politiet bruge alle kræfter på bandekrigen.

Hvis jeg bliver overborgmester, vil jeg først i det nye år tage kontakt til Justitsministeren og foreslå, at regeringen tager initiativ til at sammensætte en ”positivliste” over mindre politiopgaver fra Politibekendtgørelsen, som Kommunerne skal have mulighed for at sanktionere administrativt i form af udstedelse af en afgift.

Denne tankegang er ikke ukendt i kommunerne, hvor parkeringsvagter i dag står for at udstede parkeringsafgifter. Det er i virkeligheden den ordning, jeg ser vi kan udvide til også at omfatte andre mindre politiopgaver, og det tror jeg, at der i Borgerrepræsentationen vil være bredt flertal for. Jeg har bemærket, at de Radikale har været ude med lignende ideer omkring affald, derfor tror jeg, at vi kan blive enige om dette. Så er det spørgsmålet, om Regeringen vil være med.

De forseelser, som kommunen skal have mulighed for at sanktionere med en afgift, skal være mindre og velafgrænsede forseelser, som ikke kan forveksles med egentlig kriminalitet. Der skal være tale om forhold, der knytter sig til det liv, der leves i byen, herunder fx:

  • Fjernelse af cykler og andre ulovligt parkerede køretøjer
  • Fjernelse af ulovligt henkastet affald
  • Overtrædelser af ”den offentlige orden” i byens parker, pladser mv., fx høj musik i parken, folk der tisser på gaden etc.

Den konkrete udformning af ”positivlisten” skal ske i samarbejde med Politi, stat og andre relevante myndigheder.


Frank Jensen

Kandidatens foto: Frank Jensen
Oplysninger
Tillidshverv
Kreds: 
Sundby Øst
Poster: 
Medlem af Borgerrepræsentationen
Titel: 
Overborgmester
Stemmetal: 
35864

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • p, br, a, em, strong, cite, code, ul, ol, li, dl, dt, dd, img, q, blockquote, quote, object, param, embed, table, tr, td, hr, tbody, strike, u, span, h1, h2, h3, h4, h5, h6, object, param, sub, sup, strike

Yderligere information om formateringsmuligheder

Billed-CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.