Respekt for København

Skrevet: 12. november 2009 - 14:50

Du har sikkert allerede set det flere hundrede gange. ”Respekt for København” står der her, der og alle vegne i det københavnske bybillede i disse dage. Skulle det nu være nødvendigt at plastre hele byen til med de tre ord? Det synes jeg, for det er de tre ord, der lægger grunden til det København, du vil opleve, hvis vælgerne giver mig lov.Det er tre ord, der rummer en helt masse. De rummer, at politikerne på Christiansborg skal anerkende den særlige opgave, som København som hovedstad løfter for hele Danmark, og at vi med 100 jobs skabt her, automatisk sætter gang i 20 ekstra arbejdspladser i resten af landet.
De rummer, at københavnerne har respekt for hinanden, og vælger fællesskabet frem for mig-først-kynismen. Og de rummer ikke mindst, at Københavns politikere i fællesskab skal få københavnernes hverdag til at fungere.
Københavnerne er ikke tjent med, at deres politikere skændes med hinanden i stedet for at levere løsninger, der får hverdagen til at fungere. Under valgkampen er jeg ofte blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke går hårdt til de andre partiers spidskandidater. Det hænger meget nøje sammen med min tro på samarbejde og respekt for andres arbejde. Samarbejde forudsætter tillid mellem mennesker. Hvordan skulle jeg kunne se de andre politikere i øjnene ved forhandlingsbordet, hvis jeg kort forinden har stået og sagt grimme ting om dem? Politisk fnidder gavner ingen, og det er respektløst over for københavnerne.
Det er heller ikke respekt for københavnerne, hvis politikerne på rådhuset laver politik, der ikke har afsæt i københavnernes egne hverdagserfaringer; politikere kan udstikke visioner og prioritere midlerne efter dem. Men det er socialrådgiveren, der ved, hvordan man skaber et tillidsfuldt forhold til et utilpasset ungt menneske. Det er gadefodboldinstruktøren, der ved, hvordan man får rødderne væk fra gadehjørnerne. Det er gymnastiklæreren, der oplever frustrationen over at skulle undervise elever i idrætsfaciliteter, der sidst var tidssvarende før Murens fald. Og det er forældrene, der kan se, hvorfor det ikke hænger sammen at få tilbudt en institutionsplads efter 15 måneder i den anden ende af byen.
Al den viden og meget mere har jeg brugt det sidste halve år på at suge til mig. Jeg er taknemmelig for den indsigt og det store netværk, jeg har fået rundt om i København. Og jeg får brug for indsigten, for jeg vil sætte mig i spidsen for at få københavnernes hverdag til at fungere. Og det gør den kun, hvis man har arbejde eller studieplads, kan få passet sine børn senest efter 12 måneder, kan færdes trygt i gaderne og kan stole på, at mormor får en omsorgsfuld og værdig pleje.
Det er respekt for København at samles om at give københavnerne en hverdag, der virker. Snart vil du ikke længere kunne se ”Respekt for København” på byens plakatstandere. Til gengæld vil du – hvis vælgerne ønsker det – kunne mærke den i din hverdag.





Indsend kommentar