Vi skal forbedre den sociale indsats

Skrevet: 4. november 2009 - 14:25
En by skal kendes på, hvordan den behandler dem, der virkelig har brug for hjælp. Desværre er socialområdet blevet syltet – måske fordi der ikke er så mange stemmer i det. Sådan må det ikke fortsætte.
• Der skal bygges flere boliger til psykisk syge og handicappede. I dag er ventelisten på to et halvt år for at få en handicapbolig. Det er ikke godt nok.
• Når sagsmapperne ligger i bunker på socialrådgivernes skriveborde, får udsatte børn, unge og deres forældre ikke den nødvendige hjælp. Det skader både dem selv og resten af byen, hvis de ender i ballade. Derfor skal der sættes flere ressourcer ind.
• Vi skal have flere væresteder for hjemløse og et rigtigt fixerum i København. Det duer ikke at hjemløse og narkomaner ingen steder har at være og fixer ude i kulden på gaden. Det er uværdige forhold – og synd for de københavnere, der finder sprøjterne.
Hvis du har flere forslag til hvordan vi forbedrer Københavns socialpolitik, er du meget velkommen til at kommentere indlægget eller sende mig en mail på stem@annevang.dk.
Venlig hilsen
Anne





Indsend kommentar